THE HUMAN SCALE rammer loftet.

I går var der premiere på dokumentaren THE HUMAN SCALE, der cirklede om byen og Jan Gehls særlige greb om den.

the human scale

Og den er måske mere vedkommende end den selv er klar over. Den flytter en alt for snæver debat op i en følelsesmæssig bevidsthed, hvor vi kan opleve og føle vigtigheden og fejlene i byens evolution fra usædvanlig sympatiske mennesker. Bare det kapitel om aktivisterne fra Dhaka der har oversat  Gehls bog ”Livet mellem husene” til Bengali og med den fører en kampagne..mod en Verdens Bank finansieret urbanisering, står tilbage som en mindestøtte over Gehl Architects store hjerte og engagement for mennesket vilkår i en moderne verden.

Når diskussionen byen om byen visner i “klassekamp”

Men det er samtidig også her filmen rammer loftet. Som en premiere gæst sagde (og jeg ved hvem du er) ”hvordan kan I sige at fattige mennesker er lykkelige uden biler og højhuse, hvis det er på bekostning af vækst og forhøjet levestandart”.
Det er et godt spørgsmål, der også blev anerkendt af Helle Søholt, som et paradoks de forholder sig til.  Og det er netop denne debat der ender med at være filmens, og for så vidt Gehls, begrænsning.

For der er efter min mening meget mere på spil. Prognoserne for byens udvikling tyder på en egen organisme der vokser mennesket så hurtigt over hovedet at vi aldrig når at forstå hvad den er og virker. Når byen bliver altdominerende habitat for mennesket er vi defacto ansvarlig for vores egen fremtidige evolution og hvis man sætter det i perspektiv med millioner års udvikling af menneskets relation til omgivelserne på den afrikanske savanne, så er byen og bylivet en udviklingsmæssig ukontrolleret eksplosion der er mennesket fuldstændig fremmedgjort.

Arkitekturens virkelige genstand er mennesket som sansende organsime.

Det vi skal forstå i den sammenhæng er at evolution ikke er for sjov. Når vi ser illustrationer af evolution er det typiske et træ med grene der stræber opefter. Men også grene der visner og ender. Der er ingen tvivl om at den nuværende byudvikling er uholdbar, men har vi blik for de konkrete biologiske konsekvenser, der rækker ud over Gehls forståelse af ”lykke” og det at være søde ved mennesker? Jeg tror det ikke.  Jeg tror vi er i gang med det man kalder niche construction. hvor byen og kulturen rent biologisk og evolutionært ændre menneskets organisme. Men til hvad? Igen peger prognoserne på Depression, Stress, Overvægt, Isolation osv osv…

Eller som Neurologen Fred Gage siger:

 [vimeo width=”500″ height=”250″]http://www.vimeo.com/50540651[/vimeo]

Submit a comment